At have et arbejde betyder, at borgerne er en del af et socialt fællesskab, at borgeren opnår sociale relationer, skaber en identitet i forhold til sit arbejdet, at borgeren bliver værdsat og anerkendt.
Arbejdsløshed er en af de største kilder til et dårligt og ulykkeligt liv. Derfor er bekæmpelse af arbejdsløshed en af de vigtigste politiske reformer.
Liberalismen virker ikke
Den herskende opfattelse af arbejdsløshed har de sidste årtier fokuseret på, at de arbejdsløse blot skulle modtage mindre i overførselsindkomst, så ville den pågældende borger finde sig et arbejde. Men hverken den liberale doktrin eller den offentlige pendant, New Public Management er lykkedes. Der kom ikke flere i arbejde på grund af mindskede overførselsindkomst.
De sidste årtiers liberale og socialdemokratiske arbejdsmarkedspolitik er ikke en gangbar vej, fordi den forudsætter, at den arbejdsløse ikke ønsker et arbejde og at arbejdspladserne findes, hvis blot den arbejdsløse ønsker et arbejde. Virkeligheden viser noget andet. Arbejdspladserne findes ikke, selvom den arbejdsløse har fået mindre i understøttelse eller overførselsindkomst.
2 arbejdsmarkeder
På det ordinære arbejdsmarked, der består af det private – og offentlige arbejdsmarked findes i dag en arbejdskraft, som er højproduktiv, innovativ, højt og vel uddannet og højt motiveret. Virksomhederne er meget effektivt, arbejdstempoet er højt og konkurrence om et job er hård. Dansk arbejdskraft er højt lønnet, men dog blandt de mest produktive i verdenen. Det danske arbejdsmarked et af verdens mest attraktive. De danske lønmodtagere har den største andel i den succes.
Lønmodtagerne på det offentlige og private arbejdsmarked er hårdt arbejdende, som sammen med ledelser og virksomhedernes opgaver er med skabe den velstand, der kendetegner Danmark. Derfor er det uacceptabelt, at samme lønmodtagere i perioder sættes ufrivilligt ud i arbejdsløshed, når konjunkturer skifter og virksomheder lukker.
I Danmark har vi ca. 150.000 borgere, som ikke magter det ordinære arbejdsmarked. Det er borgere på overførselsindkomst. Borgere med et fysisk eller psykisk handicap, er psykisk sårbare, har misbrugsproblemer, har en vanskelig dagligdag, eller er havnet i en dårlig situation med ledighed gennem længere tid. Disse borgere skal ikke overlades til sig selv. De skal have en plads på arbejdsmarkedet, hvor deres evner og muligheder indgår i sammenhænge, som kendes fra det ordinære arbejdsmarked.
Det sociale arbejdsmarked ser vi i dag allerede konturerne af. Støttede jobs, fleksjob, virksomhedspraktik osv. Arbejdstageren modtager hjælp til arbejdet og en del af lønnen betales af det offentlige. Arbejdskraften har således ikke samme økonomiske værdi for arbejdsgiveren. Der skal derfor gives tilskud til en overenskomst bestemt løn. Dette arbejdsmarked vil bestå af mennesker, som i dag er på overførselsindkomst, eller på anden vis har behov for særlig støtte.
Alle borgere skal gives mulighed for at bidrage til det danske samfunds udvikling.
Alle borgere, der ufrivilligt står uden for det danske arbejdsmarked, skal tilbydes et arbejde på det sociale arbejdsmarked.
Initiativer
På det ordinære arbejdsmarked skal der aftales et tilstrækkeligt antal stillinger til praktikanter, studerende, lærlinge og nyuddannede. Det skal være frivilligt for virksomhederne om de ønsker at oprette de forskellige typer stillinger. Men alle virksomheder, store og små, offentlige og private skal økonomisk bidrage, således virksomheder, der vælger at inkludere lønmodtagere i en eller flere af de aftalte stillinger til enten den studerende, den nyuddannede eller den midlertidige ledige, modtager en økonomisk dækning til den aftalte stilling.
Lønmodtagere, der bliver ledige vil for langt hovedparten, selv finde sig arbejde i løbet af nogle måneder. Men alle lønmodtagere, der er midlertidige ledige skal efter nogle måneder tilbydes tidsbegrænsede ordinære ansættelser, ligeledes med økonomisk kompensation for den ansættende virksomhed.
Til lønmodtagerne fra det sociale arbejdsmarked skal der også oprettes aftalte stillinger i offentlige og private virksomheder. Der skal desuden findes og etableres socioøkonomiske virksomheder, der kan håndtere de særlige vilkår, som lønmodtagere fra det sociale arbejdsmarked har behov for.
3 år
Arbejdsløshed i Danmark kan afskaffes på 3 år.
Forberedelse af nye jobs, der skal etableres i virksomhederne og vedtagelse af ny lovgivning tager 2 år. Jobtræning og etablering af nye virksomheder tager et år mere.
Efter 3 år vil Danmark kunne afskaffe arbejdsløshed.