Det danske demokrati er et af de mest velfungerende demokratier i verden, hvor befolkningen i vid udstrækning har mulighed for – og også benytter sig af – at udtrykke sine holdninger.
Gennem det repræsentative valgsystem vælger borgerne sine repræsentanter blandt de partier, der stiller op til nationale valg og til EU.
Det danske demokrati og de demokratiske rettigheder er kæmpet igennem af danske borgere over en periode på mere end 150 år med ordet som våben.
Denne lange seje og heroiske kamp blandt borgere i Danmark har givet os parlamentarismen og det repræsentative demokrati og denne kamp vil fortsætte med at udvikle demokratiet.
Det repræsentative demokrati
Det repræsentative demokrati fungerer i dag langt fra perfekt.
Borgerne har muligheden og hermed magten til at vælge sine repræsentanter og herigennem få sine interesser varetaget. Men denne borger-magt ophører, når valghandlingen er slut.
Herefter har de udpegede repræsentanter fået overdraget magten til at beslutte hvilken retning, samfundet eller kommunen skal bevæge sig mod, og hvilke redskaber, der skal anvendes. I den proces er den enkelte borger uden formel og oftest uden reel indflydelse på magten.
Borgernes interessevaretagelse bliver ikke på tilfredsstillende vis tilgodeset i det repræsentative demokrati. Vi har en snæver magtelite, som i al for høj grad varetager egne interesser, mens den almindelige borgers interesser bliver forbigået.
Et samfund uden en magtelite findes næppe, men vi kan gennem demokratiske reformer sikre, at borgernes demokratiske indflydelse bliver udvidet, således vi kan sikre en bedre varetagelse af borgernes egne interesser. Vi skal således gennem demokratiet mindske magtelitens indflydelse og give den til borgerne. Vi skal ikke fjerne magteliten.
Det repræsentative demokrati overlader magten til repræsentanterne efter valghandlingen. Denne overlevering af magt skal ændres. Og vi skal bruge demokratiske principper til at forbedre demokratiet.
Efter valghandlingen skal det sikres, at borgerne har mulighed for enten at stemme imod en given sag eller har mulighed for at stemme andre repræsentanter ind i stedet.
En ekstra afstemning om en given sag – som svarer til en folkeafstemning om en given sag – eller valg af nye repræsentanter – som svarer til et folketingsvalg eller et kommunevalg – skal igangsættes, når der er foretaget tilkendegivelser fra et antal borgere. Det kan ske som underskriftsindsamling. Der skal skaffes flest tilkendegivelser, når det drejer sig om et nyvalg af kandidater og færrest, når det drejer sig om en konkret sag.
Nyvalg skal være muligt på et hvilket som helst tidspunkt i valgperioden.
Borgerne skal således i dette repræsentative demokrati sikres magt til at udpege repræsentanter i valghandlingen. Magt til at omstøde en given sag og magt til at vælge nye repræsentanter inden for valgperioden.
Borgerne skal således have flere magtbeføjelser end vi kender det i dag. Disse ændringer skal vedtages af Folketinget og skrives ind i den gældende valglov. Vi vil således stadig kunne hylde det danske Folketing og fastslå, at intet er over og intet ved siden af det danske Folketing.
Det direkte og deltagende demokrati
I dag har vi en lang række brugerbestyrelser i offentlige virksomheder. Det kan være i skolen, i daginstitutionen, uddannelse, ældreinstitutioner osv. I disse brugerbestyrelser deltager brugerne og kan øve en indflydelse på udviklingen. Men der er ikke nogen mulighed for at træffe væsentlige beslutninger. Brugerbestyrelserne er i højere grad rådgivende, ikke bestemmende.
Der er behov for at styrke det direkte og det deltagende demokrati. Derfor skal brugerbestyrelserne omdannes til bestemmende bestyrelse med repræsentation af politisk valgte, ledelsen, medarbejdere og brugerne.
Her er tre forhold vigtigt.
- Almenvellets interesse skal sikres. En sådan sikring skal gælde for alle typer virksomheder. Det kan være offentlige institutioner, forsyningsvirksomheder og forvaltningsenheder, men også sociale foreninger og samfundsvirksomheder, der opererer på markedsvilkår.
- Virksomheden skal sikre varetagelse af sin opgaveopfyldelse på bedste måde. Der skal ydes den optimale indsats overfor de borgere, der benytter virksomheden. Der skal ydes den optimale indsats overfor virksomhedens medarbejdere og endelig skal der ydes den optimale indsats over for virksomhedens øvrige samarbejdspartnere.
- Virksomheden skal understøtte det lokale samfund og sikre gode relationer mellem virksomheden og det lokale samfund.
Det nære demokrati
Efter kommunalreformen i 2006 blev alt for mange beslutninger trukket ud af det lokale samfund og centraliseret. En centralisering kan i sig selv være en fornuftig ændring, men i så fald skal det gælde, at borgere sikres indflydelse.
Demokraterne foreslår, at borgernes indflydelse øges lokalt. Det kan ske ved at der etableres lokalråd, der står for opgaver, som ligger i det borgernære miljø. Det kan være lokalråd i bydele eller lokalråd i mindre byer.
Lokalrådene skal have til formål at sikre borgernes gode liv. Lokalrådene skal samarbejde med civilsamfundet og støtte og hjælpe, når borgerne kommer ud for små og store begivenheder, som kræver en hjælpende og støttende indsats. Lokalrådene skal være kontakter til den sociale sektor, hvis støtte herfra bliver nødvendig.